Udskriv

Energitoksiner

lillaIndividuelle energitoksiner.

Er stoffer, som har en toksisk virkning, uden at man kan tale om, at stoffet i al almindelighed er en gift.

Energitoksiner kan være ALT - se blot denne liste:
  • den mad vi spiser
  • personlige plejeartikler, smykker, briller
  • medicin, lægebehandling, stråling, operation
  • kosttilskud, alternativ behandling og tilhørende medicin
  • vaccination, infektion
  • dyr vi omgiver os med
  • naturen, insektstik
  • bolig, arbejdsplads, skole
  • kemikalier, tungmetaller
  • emotioner og følelser
Som aldrig før bliver vi udsat for giftstoffer, stress, forurening, og samtidig er kostens kvalitet forringet kraftigt.   

Toksiner i kroppens energisystem er direkte årsag til uro, adfærdsændring m.m. hos mange - særligt iøjnefaldende hos børn. Desuden er de årsag til allergi og fødevareintolerance, muskel- og ledsmerter og andre lidelser i krop og psyke.

I USA og England arbejder allergilæger med interesse for alternativ terapi med ekstrakter af fødevarer og alt andet i vore omgivelser, som kunne tænkes at påvirke helbredet. De fandt, at flere af de kendte folkesygdomme er forårsaget af toksiner (forgiftninger).
Da der er tale om ganske almindelige og ufarlige ”stoffer”, som vi almindeligvis spiser til hverdag eller ofte kommer i berøring med, kan disse toksiner defineres som:
 
”Noget” -  der svækker kroppens energisystem.

For det enkelte barn eller voksne kan der altså være tale om at kartoflen, æblet, avisen, luften i klasseværelset eller noget helt andet kan være så belastende for helbredet, at der bliver tale om en diagnosticeret og ofte kronisk lidelse.

Små børn er generelt mere udsatte for miljøpåvirkninger end voksne, og de har lettere ved at optage visse stoffer i kroppen.Det skyldes bl.a. deres adfærd og høje aktivitetsniveau, samt at de i forhold til kropsvægten spiser og drikker mere end voksne. Særligt er babyer og fostres nervesystem, immunforsvar og forplantningssystem mere følsomt.      Således udgør babyer en særlig risikogruppe, hvilket der sjældent tages hensyn til i forbindelse med lovgivning og grænseværdier, idet forskning i kemikalie- og miljøpåvirkninger oftest baseres på undersøgelser af voksne.

Det  kræver en stor bevidsthed og årvågenhed, at undgå toksiner. I vores samfund er vi på mange måder ude på et helt forkert spor. Der skeles mere til pris end til kvalitet på bekostning af vores helbred.
 
Her følger nogle eksempler.

Landmændene kaster slik for svin. Dette er ikke en joke. Det praktiseres rent faktisk af landmænd. Det er kun halvt så dyrt at fodre grise med matadormix som med korn.

Forbrugermagasinet TÆNK afslører, at de populære Bratz dukker indeholder opløsningsmidlet toluene, som det tager flere timers afgasning at få til at forsvinde. De afgiver cirka seks gange så meget, som legetøjsstandarden sætter som højest tilladelige. Standarden for kemi i legetøj gælder kun få produkter – f.eks. badebolde og plastlejetelte og altså ikke dukker.

I en myndighedskontrol for nylig afgav seks ud af ti testede køkkenredskaber for meget af de giftige PAA-stoffer. Det handler om køkkenredskaber af sort nylon, såsom supppeske, spagettiske, paletkniv, hulske, piskeris o. lign.

Parabener er en gruppe af konserveringsmidler, som bl.a. findes i en lang række fødevarer, medicinske præparater og kosmetiske produkter. Flere af parabenerne har vist sig at være hormonforstyrrende. Førende mærker indenfor plejeprodukter til babyer i Danmark indeholder parabener.

Mange tv-apparater udsender kemiske dampe, bromerede flammehæmmere. De ender i blodet, især hos børnene, og er svære at nedbryde. Mistænkes for at virke hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.