Udskriv

Sund levevis

spinxSund levevis. Styrk din selvhelbredende evne.

Hvad kan du gøre?

Pas godt på dig selv på alle områder i dit liv, du er det mest dyrebare du har. Du er unik, du er værdifuld og der er brug for dig.

At have fred med dig selv og dine omgivelser, er vel nok det allervigtigste for livsglæden og sundheden.

At trække vejret er helt fundamentalt. Oplever du ubehag i kroppen eller sindet, så træk vejret dybt tre gange og smil!

Drik mindst 1 liter vand pr. 50 kg legemsvægt eller indtag tilsvarende mængde af frugt og grøntsager dagligt. Dette vil hjælpe med til at få skyllet toksinerne ud og være medvirkende til en naturlig udrensning af nyrerne.

Spis så vidt muligt økologiske og biodynamiske fødevarer.

Mediterer dagligt, hvor du stilner dine tanker og sind.

Indarbejd en daglig fysisk aktivitet. En gåtur på 15 minutter er et godt sted at starte. Motion er en anden måde at understøtte afgiftningen på.

At gå i sauna hjælper med at slappe af og får en til at svede. Dette hjælper med at få fjernet toksiner fra kroppen og styrker immunforsvaret.

Sådan undgår du kemiske stoffer:

I maden:
  • Køb økologisk producerede varer
  • Vask og skræl frugt og grøntsager, inden de spises
  • Undgå at bruge pesticider i hjemmet eller i haven
  • Undgå fødevarer på dåse. Køb frisk, dybfrossen eller tørret mad i stedet
  • Lad ikke dine fødevarer komme i kontakt med husholdningsfilm med pvc
  • Brug ikke sutteflasker af polycarbonat til børn
I hjemmet:
  • Hold hjemmet røgfrit
  • Luft ofte ud. Åbn vinduerne i stedet for at bruge duftfrisker
Køb økologisk maling eller brug maling, lak lim og fugemasser, der er vandbaserede eller er mærket med miljømærkerne Svanen, Blomsten eller Indeklimamærket.
  • Undgå kemisk rens
  • Køb tæpper fremstillet af naturlige fibre som uld, bomuld, rattan eller jute – ikke syntetiske Undgå vinylgulve og spånplader
  • Undgå brommerede flammehæmmere. Hvis f.eks. en sofa lugter af kemi, så vælg en anden.
Vælg tv, pcére, møbler og madrasser, der er på den positive liste på www.miljoeogsundhed.dk .

På kroppen:
  • Køb sæbe, shampo og kosmetik med omtanke
  • Køb tøj, der kan maskinvaskes og tøj, som ikke er kemisk behandlet. Vask nyt tøj, før brug
  • Undgå at farve håret
Udenfor hjemmet:
  • Stil krav til byggematerialer, maling og indretning, hvis dit barns institution eller skole – eller din arbejdsplads – skal i gang med ombygning.
Se mere på www.verdensnaturfonden.dk