26 19 90 66 jonna@healyourself.dk

Tankefeltterapi TFT/EFT

En nem og enkelt metode

Hvad kan TFT/EFT bruges til?

Traumer, fobier, angst, stress, præstationsangst, depression, afhængighed, spiseforstyrrelser, sorg, vrede, PTSD, smerter, og meget, meget mere…

Norske undersøgelser med pulsvariationsmåling (HRV) med EKG har vist, at TFT/EFT behandling næsten øjeblikkelig afbalancerer det autonome nervesystem. Det betyder, at vi ofte får en hurtig effekt af behandling på blodtryk, hjerteflimmer, svimmelhed og andre stresssymptomer.

De langsigtede stress-virkninger som udbrændthed, træthed og ligefrem depression kan ligeledes behandles med TFT/EFT.

Tankefeltterapi TFT/EFT

 Tankefeltterapi TFT og Emotionel friheds teknik (EFT)

Her kombinerer Østens viden om energibaner med psykologisk samtaleterapi.

Ved at aktivere akupunkturpunkter på kroppen med en let banken med fingrene, samtidig med at den der behandles, tænker på sit problem eller ubehag, kan man komme i kontakt med kroppens intelligens, som rækker lagt ud over den bevidste tanke.
Med bevidstheden om at “intet varer ved”, er det muligt at gå dybere ind i smerten og derved forløse den.

I TFT banker man på nogle af akupunkturpunkterne i en bestemt rækkefølge, i forhold til hvilket problem eller følelse der arbejdes med.

Emotionel friheds teknik er en videreudvikling af TFT.

I EFT anvendes en standard sekvens der indeholder alle punkter – dvs. alle punkter bankes i samme rækkefølge, uanset hvad problemet er. Banketeknikken kombineres med brugen af bekræftelser, som f.eks.: “Selv om jeg ikke viser hvem jeg er, så elsker og accepterer jeg mig selv helt og fuldt”.

Det, der gør terapiformen unik, er at svarene søges i dig selv. Jeg guider dig, til at finde dine svar.

Din krop husker alt det, som du har glemt

Alle veje går igennem kroppen. Hvis vi ikke lytter til den, så kalder den ved hjælp af sygdomme.
Alt, hvad vi har oplevet, er lagret i kroppen. Og det, der er det fantastiske, er, at det er muligt at komme i kontakt med oplevelser og følelser, som fuldstændigt er glemt.
Det kan være vanskeligt at forstå, hvis man ikke selv har prøvet det.

Naturligvis skal vi benytte kroppens visdom. Og det gør vi ved at stille spørgsmål og lade kroppen være modtagestation for svar. Kroppen er i stand til at modtage de følelser, fornemmelser, billeder og indblik, der opstår, når der arbejdes med TFT/EFT.

Dialog med kroppen

Hele grundlaget for TFT/EFT er, at du bevæger dig ind i ”tankefeltet” og ”følelsesfeltet”, hvor den såkaldte forstyrrelse bor. Du møder det, der er, med accept og kærlighed, og da intet varer ved, vil det forandre sig.

Man kan sige, at der opstår en dialog med kroppen.

Indholdet af dialogen kan ikke forudsiges, der skabes en kontakt til dit højere selv, som har en langt større viden og indsigt end det bevidste sind. Derfor kan helt spontane sanseoplevelser dukke op, forestillinger, følelser, budskaber og erindringer.
Ved på denne måde, at få en dybere kontakt sit højere selv og med kroppen, kan der opnås indsigter og forståelse på en helt enestående måde, som lige præcist fortæller, hvad der er det rigtige for den enkelte.

Følelser
Vi har behov for at udtrykke vores følelser. Bare det, at tale om følelsesmæssige begivenheder gør, at der sker en markant sænkning af blodtryk og muskelspænding. Den stærkeste effekt opstår når man både udtrykker og oplever følelsen.

Hjertet
Forskning har vist, at hjertepulsen ændres spontant, når folk fokuserer på følelser af glæde, kærlighed, påskønnelse og taknemmelighed. Produktionen af stresshormonet kortisol mindskes. Det parasympatiske nervesystem bliver stimuleret. Kroppens indre system slapper af, og friktionen imellem de indre organer nedsættes.

Selvhjælp
Når du har gennemgået et terapiforløb, vil du samtidig lære at bruge nogle af teknikkerne, således at du fremover vil være i stand til at hjælpe dig selv.

Et af akupunkturpunkterne, som benyttes i TFT/EFT er mirakelpunktet. Dette findes på håndryggen i fordybningen mellem lillefingerens og ringfingerens 4. og 5. håndrodsknogle .
Når du banker på mirakelpunktet, stimulerer du tredobbeltvarmermeridianen, som oftest er ”overbelastet”.

Mit møde med tankefeltterapi

I 2004 var jeg til et foredrag med Lars Mygind om Tankefeltterapi TFT. Umiddelbart efter skulle jeg til Norge for at arbejde som sygeplejerske. En morgen, hvor jeg skulle på vagt, var jeg ualmindelig træt, og jeg kunne slet ikke overskue dagen. Jeg kom i tanke om at afprøve TFT, og i løbet af ganske kort tid oplevede jeg et ”puf”, og ud kom jeg af ”feltet” af træthed. Trætheden var som forduftet, og jeg var frisk resten af dagen og aftenen med. Jeg var dermed helt solgt, og jeg meldte mig straks til uddannelsen.

Senere kom EFT Emotionel frihedsteknik til.
Tankefeltterapi er udviklet af den amerikanske psykolog Dr. Roger Callahan i 1980, og senere hen i 1993 udviklede hans mest succesrige elev, Gary Graig, en version af teknikken og kaldte den Emotionel Frihedsteknik EFT.

 

Medlem af

Kom i kontakt med mig herunder

Ønsker du at booke en tid, deltage i et arrangement eller overnatte, så ring eller skriv gerne til mig.
Hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at ringe.

Kontakt information

Du kan betale med

  • Kontanter
  • MobilePay: 33294
  • Danske Bank: Reg. 4315 - 4381442632 

Send mig en besked

Heal Yourself ©2019 | Udviklet af Jeanne Boll fra Webkonsulenterne