26 19 90 66 jonna@healyourself.dk

Helbred dig selv:

Vær kærlig over for dig selv, giv dig tid og tillad dig at sætte tid af til at fordybe dig i din healingsproces.

Opstil mål. Hvad er det, du ønsker?

Fokuser på din problematik, ubehaget, stressen, smerten, symptomet, angsten, eller hvad, det nu drejer sig om.
Stil evt. dig selv følgende spørgsmål: ”HVAD ER DET VÆRSTE VED DET”?
Gentag spørgsmålet nogle gange, til du kommer helt ind til kernen af dine følelser og problematikken.
Mød og anerkend i kærlighed og accept, at det er sådan, du har det lige nu.

Fokuser på problemet.
Se og mærk, hvor det bor i kroppen.  Hvilken farve har det? Er det varmt eller koldt?
Hvad føler du?
Iagttag hvilke tanker du gør dig?

Sæt tal fra 0-10 på:

  • din problematik
  • det du mærker i kroppen
  • dine følelser

0 = ikke noget problem. 10 = et tårnhøjt problem.  Skriv tallene ned.

Det allervigtigste er at møde og være med det, der er, i kærlighed og accept.
Vær modig nok til at mærke det, uanset hvor bange du er, eller hvor ubehageligt det er.
Det kan hjælpe at være bevidst om, at intet varer ved, alting forandrer sig.

Sea Urchin åndedrættet

Under åndedrætsforløsningen fokuserer du på det, du mærker i kroppen.

Træk vejret dybt og langsomt ind gennem næsen. Fyld lungerne helt. Træk vejret helt ned i maven og underlivet.
Hold vejret et kort øjeblik. Pust langsomt ud gennem munden, som om du puster ud gennem et sugerør.

Du forsætter de dybe åndedrag og lægger nu den ene hånd (det er ligegyldigt hvilken) hen over panden, og den anden hånd på baghovedet, langs kraniekanten.

  • Tag dybe vejrtrækninger, hvor du ganske let presser dine hænder ind mod hovedet under indånding.
    Under udånding bevæger du dine hænder væk fra hovedet, så der bliver en afstand mellem dine hænder og hovedet på 5-10 cm.

Samtidig fokuserer du på det, du mærker i din krop.
Fortsæt vejrtrækningerne, indtil du oplever, at der sker et skift i din energi. Det kan vise sig som et suk, et gab, en ændring i din tilstand eller en fornemmelse i kroppen.

Hvil armene et øjeblik.
Læg nu den modsatte hånd hen over panden, og den anden hånd på baghovedet, langs kraniekanten.

  • Tag dybe vejrtrækninger, hvor du ganske let presser dine hænder ind mod hovedet under udånding.
    Under indånding bevæger du dine hænder væk fra hovedet, så der bliver en afstand mellem dine hænder og hovedet på 5-10 cm.

Samtidig fokuserer du på det du mærker i din krop.
Fortsæt indtil du oplever, at der sker et skift i din energi, det kan vise sig som et suk, et gab, en ændring i din tilstand, en fornemmelse i kroppen, eller du bliver træt i dine arm.

Her en kort version af Sea Urchin Tåndedrættet – som bruges ved behov

Læg den ene hånd hen over panden, den anden hånd på baghovedet.
Tag min. 5 dybe vejrtrækninger, pres ganske let med begge hænder ind mod hovedet på indånding.
Derefter min. 5 dybe vejrtrækninger hvor der presses ganske let på udånding.
Imens tænker du på ”emnet”, det der belaster dig/ det der er toksisk for netop dig.

HUSK at drikke vand under og efter processen!